Bulgursalat med abrikos og mandler

8 personer

Så lang tid tager det: 20 minutter

Ingredienser:
--------
1 dl mandler
4 dl bulgur (320 g)
8 dl grønsagsbouillon 
(terning + vand)
8 tørrede abrikoser
1 agurk
4 tomater
4 forårsløg
1/2 dl olivenolie
2 spsk. citronsaft
1 tsk. salt
friskkværnet sort peber
1 dl hakket bredbladet persille
---------

Skold og smut mandlerne. Rist dem på en tør, hed pande, til de har fået farve og er blevet sprøde. Lad afkøle.

Kog bulgur i bouillon ca. 10 min. eller efter anvisningen på pakken. 

Skær abrikoserne i strimler. Skræl agurken, fjern kernerne, og skær den i mindre stykker. Skær tomaterne i stykker. Skær forårsløgene i strimler. 

Bland olie, citron, salt og peber. Rør bulgur og persille i.
Vend mandler, abrikoser, agurk, tomater og løg i, og server.